Anvendelse af det globale LEI-system i 2024

Aktuel status for LEI-systemet

Det globale LEI-System opstod efter en anmodning fra G20-landene efter finanskrisen. Dette er det LEI-system, som vi kender i dag - med MiFIR-forordningen og MiFID II-direktivet - der gør det obligatorisk for alle juridiske enheder at have en LEI-kode for at handle med værdipapirer.

G20-landene har for nylig fremsat en række anbefalinger til FSB for at fremme en bredere LEI-vedtagelse. Denne nye anmodning vedrører specifikt udenlandske betalingstransaktioner.

LEI-koder og udenlandske betalingstransaktioner

Den 7. juli 2022 sendte G20-landene en rapport til Financial Stability Board (FSB) med forslag til forbedring af LEI-systemet. Rapporten undersøger fordelene ved LEI-koder i betalingstransaktioner på tværs af landegrænser, et emne, der har været diskuteret i nogen tid. Ved at skabe en unik global identifikator for betalingstransaktioner og oplysninger om konti, kan LEI-systemet hjælpe med at forbedre overholdelse og løse problemer med datahåndtering.

Rapporten er udarbejdet i tæt samarbejde med GLEIF (Global Legal Entity Identifier Foundation), ROC (LEI Regulatory Oversight Committee), og andre nationale myndigheder.

FSB vil vurdere fremskridt i implementeringen af anbefalingerne og offentliggøre en statusrapport inden udgangen af 2024. Denne rapport vil også omfatte en gennemgang af fremskridt med implementering af anbefalingerne fra LEI peer review. LEI peer review viser FSB's engagement i at udvide brugen af LEI koder.

Fordele ved et LEI-system til udenlandske betalinger

Ligesom LEI-systemet skaber gennemsigtighed på de finansielle markeder, kunne det gøre det samme for udenlandske betalingstransaktioner.

Begrænset standardisering, dårlig datakvalitet og fragmentering i datakilder forårsager kompleksitet ved udenlandske betalinger. Et standardiseret identitetssystem kunne fungere som en løsning på disse udfordringer, blandt andet ved brug af fælles meddelelsesformater og standardiserede data, som LEI-systemet leverer.

GLEIF skriver i en af deres rapporter, at udenlandske betalinger administreres af et netværk af banker, der sikrer, at betalingerne når deres destinationer.

Dette sker dog ikke med samme gennemsigtighed, effektivitet, hastighed og omkostninger som indenlandske betalinger. For multinationale selskaber og store finansielle institutioner er det for eksempel ikke transaktionsgebyrerne, der er problemet, men usikkerheden og potentielle risici ved forsinkelser.

B2B udenlandske betalinger har en masse fragmenterede regler og lokale standarder. Dette er især et problem for udviklingslande, hvor lokale systemer til enhedsidentifikation er svære at få adgang til og mangler en kvalitetsstandard.

Hvordan LEI-koder kan hjælpe

Financial Stability Board (FSB) skriver i deres fase 2-rapport til G20-landene:

"At fastlægge en fælles vision og tilpasse sig internationale regler og standarder på tværs af grænserne i international politikudformning og national lovgivning kan bidrage til at påvirke virkningen af de operationelle forbedringer, der er fastsat i fokusområder B (Koordinere regulerings-, tilsyns- og tilsynsrammer) til D (Øge datakvaliteten) og lige gennem behandling ved at forbedre data og markedspraksis).”

I Building Block 16 foreslår rapporten, at LEI-systemet kan hjælpe med at løse disse problemer for at forbedre compliance-processer og håndtere dataproblemer. At være i stand til entydigt at identificere enhver juridisk enhed og identificere modtageren og afsenderen i betalingsmeddelelser ville hjælpe overholdelsesprocesserne betydeligt.

G20 om forbedring af udenlandske betalinger

Dette er en del af byggeformatet for G20-planen for udenlandske betalinger.

G20-køreplanen adresserer de vigtigste udfordringer, som udenlandske betalinger står over for, såsom høje omkostninger, lav hastighed, begrænset adgang og utilstrækkelig gennemsigtighed. Køreplanen giver en plan i form af 19 byggeklodser med opnåelige mål for at gøre udenlandske betalinger hurtigere, mere sikre og billigere. Dette vil have indflydelse på både virksomheder, borgere og økonomier globalt.

En central byggesten i køreplanen er "Etablishing Unique Identifiers with proxy registries", hvor LEI-systemet faktisk er relevant.

LEI-koder er obligatoriske for udenlandske betalinger i Indien

Reserve Bank of India, RBI, har allerede gjort det obligatorisk for alle virksomheder, der foretager transaktioner over 50 Crores, at have en LEI-kode.

Dette trådte i kraft den 1. oktober 2022. Det blev annonceret i en erklæring fra Reserve Bank of India, og gælder for alle enheder, der bruger Reserve Bank-drevne centraliserede betalingssystemer, dvs. Real Time Gross Settlement (RTGS) og National Electronic Funds Transfer (NEFT).

Du kan læse mere om LEI-numre og udenlandske betalinger i Indien på RBIs hjemmeside.

Det er den afsendende bank, der skal sikre, at både modtager og afsender har en LEI. Dette forbedrer risikostyring og finansielle datas nøjagtighed.

Indien er det første land, der gør det obligatorisk for juridiske enheder at have et LEI-nummer til udenlandske betalinger. Det forventes, at andre lande vil følge trop i den nærmeste fremtid.

Please read our updated article on cross-border payments legislation, ‘LEI codes required for cross-border payment transfers.’